You are currently viewing Esben Langkniv & Tom Bilde: Gudenåen

Esben Langkniv & Tom Bilde: Gudenåen

Torsdag d. 19/8 kl.19.00 byder Tinnetgaard på en helt speciel oplevelse. Det sker når troubadouren og historiefortælleren Esben Langkniv i sang, toner og ord præsenterer 15 nyskrevne sange om Gudenåen. Sangene følger åens forløb fra Tinnet Krat til Randers Fjord, og en af sangene handler faktisk om bassinerne ved Tinnetgaard. Esben Langkniv har sit tilnavn fra en tidligere musikalsk fortælling om røveren Jens Langkniv. Esben Langkniv har skrevet og indspillet Gudenå sangene i et tæt samarbejde med Tom Bilde, som også spiller med til koncerten. Tom Bilde er en meget benyttet teatermusiker og han har spillet med bl.a. Poul Krebs og Lars Muhl. Tom Bilde er dog først og fremmest kendt for sine mange år som fast medlem af Lilholt Band. Der er lagt op til en helt speciel oplevelse denne aften ved åen, og der er fri entre.