Mad i laden

Mad i laden – FÆLLESSPISNING på Tinnetgaard

I 2023 serverer vi Mad i Laden

Onsdag d. 10. maj

Onsdag d. 14. juni

Onsdag d. 23. august

Her samles vi over et godt måltid mad lavet af produkter dels fra Tinnetgaard og det lokale. Vi sørger for et lækkert måltid mad og en oplevelse i autentiske rammer. Den mad vi serverer til Mad i Laden, er fremstillet i vores køkkenværksted i samarbejde med de unge, der bor og arbejder på Tinnetgaard. Vores anvendte råvarer består i så høj grad som muligt af vores egenproducerede produkter samt nøje udvalgte lokale varer.

Konceptet er, at du køber billet til det antal personer, du ønsker at dele en hyggelig aften til fællesspisning med, du møder op på den pågældende dato, køber dine drikkevarer og får serveret et lækkert måltid mad for 159 kr.- for voksne og 79,- kr. for børn til og med ti år. Efterfølgende er der mulighed for at købe dagens kage samt kaffe og the.

Arrangementet foregår i en lade, så husk at klæde dig på herefter. Der vil være tæpper til rådighed.

BEMÆRK: Ønsker du at sidde sammen med bestemte personer, bedes du angive navn og efternavn på den person, der har booket i eget navn. Så sørger vi for, at I kommer til at sidde sammen.

Kl. 17.00 Dørene åbner

Kl. 18.00 maden serveres

kl. 19.00 Dagens fortæller indslag, og info af kokken om månedens råvarer og mulighed for køb af kaffe og the samt dagens kage.

Kl. 20.00 tak for i dag.

Vores Mad i Laden i autentiske rammer er ikke en restaurant, det er en fællesspisning ved langbordet, hvor vi spiser sammen, hygger sammen og rydder op sammen.

Gårdbutikken og Blomsterværkstedet og adgang til dyrene, er selvfølgelig åbent under hele arrangementet.