Tinnetgaard

Forårsmarked

Program for dagen

Lørdag den 4. maj 2024 inviterer Tinnetgaard til forårsmarked.

Tinnetgaard slår dørene op til et hyggeligt forårsmarked for hele familien.

Der vil være rig mulighed for at opleve stedet, høre om vores bæredygtige blomsterproduktion, havevandring i vores inspirationshave med over 100 forskellige spiselige plantearter og blive klogere på hjemmehørende- og spiselige plantearter, og se vores store plantemarked. Tag familien med, se på maskiner, besøg vores økologiske landbrug og hils på gårdens dyr, bl.a. vores køer, geder, kaniner og høns, eller deltag i nogle af de andre gratis aktiviteter for både børn og voksne. Gårdbutikken og Blomsterværkstedet er åbent hele dagen og er fyldt op med et væld af smukke egenproducerede produkter og lækre specialiteter. Når du går på opdagelse i gårdbutikken, vil du finde smukke kreationer af vores egenproducerede bæredygtige blomster fra mark og skov, planter og spiselige stauder, samt vores økologiske okse- og svinekød, økologiske æg og kartofler og meget mere. Alle gårdens varer og produkter er produceret i samarbejde med de unge, der bor og arbejder på Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole.

Kom til forårsmarked og få en hyggelig dag!

Program:

Fri entré – aktiviteter både inde og ude – hygge for store og små

Kl. 10: Dørene åbner

Kl. 10:30: Fodring af dyr

Kl. 11: Rundvisning i den bæredygtige og spiselige inspirationshave

Kl. 13: Inspiration til brug af spiselige blomsterfrø

Kl. 15: Tak for i dag og på gensyn

Hele dagen vil der være mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne

  • Mød gårdens dyr; geder, kaniner, katte, høns, heste og køer.
  • Gå på opdagelse i gårdbutikken og blomsterværkstedet
  • Forårsløb
  • Traktorbane med mini traktorer
  • Æggebakke bingo
  • Gættekonkurrencer
  • Smagsprøver
  • Besøg cafeen i laden
  • Legeland
  • Grave efter guld i sandkassen
  • Tinnetgaards gartner står klar til at guide dig ift. forårets frø, spiselige planter og stauder, samt optimal pleje af dem.

I cafeen, i vores lade, har du hele dagen mulighed for at købe lækre pandekager, både søde og med vores økologiske oksekød, samt kaffe, the, kolde drikke, popcorn, slush ice, candyfloss og meget mere.

Indkøbskurv