Søg
Close this search box.
Tinnetgaard

Inspirationsområde

Når du besøger Tinnetgaard, er du meget velkommen til at gå på opdagelse i inspirationshaverne med vores egenproducerede bæredygtige blomster, spiselige planter og stauder.

Når du går på opdagelse i det spiselige inspirationsområde, vil du opdage, at de forskellige rundbede er inddelt i temaer. Bl.a. finder du bede fyldt med planter der er gode til drinks, snaps, the, pesto, hjemmehørende arter og meget mere. Rejsen igennem bedene kan forhåbentlig inspirere dig til at bruge planter og stauder på en ny måde. I inspirationsområdet finder du også gårdens geder, køer, grise, heste og høns. Det er muligt at nyde en medbragt madpakke, eller købe kaffe, cookies, is og kolde drikkevarer i gårdbutikken.

Spiselige planter/blomster/stauder

På Tinnetgaard har vi stor passion for blomster, økologi og bæredygtighed. Vi er særligt passionerede omkring spiselige blomster, planter og stauder og sætter en ære i at inspirere til brugen af og øge kendskabet til spiselige blomster og planter.

gartneriet på Tinnetgaard har vi stort fokus på at dyrke hjemmehørende arter. Når planter kaldes for hjemmehørende, betyder det at det er en art som er naturligt ind- vandrede efter den seneste istid. Disse arter har tilpasset sig det danske klima og de jordbundsforhold vi har i Danmark. De hjemmehørende arter har en stor betydning for sjældne fugle og insekter og variationen i vores dyreliv. Derfor vil mange af de planter du møder i vores inspirationsbed være hjemmehørende arter.

Indkøbskurv