På Tinnetgaard går vi meget op i bæredygtighed og vi sætter en stor ære i at få det optimale ud af vores egenproduktion af blomster fra friland.
På kurset lærer du at binde en buket i spiral og vi snakker blomster- og farvevalg.
At arbejde med blomster er et håndværk, som er skønt at kunne og med de rigtige fremgangmetoder, er det i princippet kun fantasien der sætter grænser.
Vi viser dig, hvordan du har mulighed for at bruge det du har omkring dig. Du får masser af inspiration til hvordan blomster kan ændre udtryk og bruges på mange forskellige måder.
Vi sørger som altid for masser af teori, og undervisning. Vi snakker blomster og farvevalg og har praktiske øvelser, tid til kaffe og lidt sødt til ganen. Du får naturligvis din bæredygtige buket med hjem.
Underviser: Blomsterbonde Linda Larsen
Materialeforbrug: Du får én buket med hjem indregnet i prisen. Hvis du laver flere, er prisen individuel. Materialer til flere buketter plukkes i marken og købes i Blomsterværkstedet. Du er også velkommen til at medbringe blomster fra din egen have, og lære at binde med dem.
Der er alt hvad vi skal bruge bl.a. sakse, tænger, ståltråd, bast, forklæder og limpistoler, vaser, spande osv. tilgængelige.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.