Spiselig buket

Vores buketkurser er blandt årets højdepunkter i Blomsterværkset. Her får du en helt unik mulighed for at komme med i vores fantastiske spiselige blomsterbede og selv
høste blomster til en smuk buket. Vælg mellem vores mange blomstrende eller grønne planter og lav en smuk spiselig buket.

På kurset lærer du at binde en buket i spiral og vi snakker blomster- og farvevalg.

På Tinnetgaard går vi meget op i bæredygtighed og vi sætter en stor ære i at få det optimale ud af vores egenproduktion af blomster fra friland.

kr. 395,00

Vi binder en buket, mens vi står i vores spiselige bed. Vi vil stå i blomster/ plantefloret og skære blomster og grønt af mens vi bruger dem. Nogen vil være inspireret til at lave en snapsebuket, andre en pestobuket, eller blande en smuk buket uden tema.

At arbejde med blomster er et håndværk som er skønt at kunne og med de rigtige fremgangmetoder, er det i princippet kun fantasien der sætter grænser.

Jeg har tænkt mig at vise dig, hvordan du har mulighed for at bruge det du har omkring dig. Du får masser af inspiration til hvordan blomster kan ændre udtryk og bruges på mange forskellige måder.

Vi sørger som altid for masser af teori, og undervisning. Vi snakker blomster- og farvevalg og har praktiske øvelser, tid til kaffe og lidt sødt til ganen. Du får naturligvis din bæredygtige buket med hjem.

Underviser: Blomsterbonde Linda Larsen

Materialeforbrug: Du får én buket med hjem indregnet i prisen. Hvis du laver flere, er prisen individuel. Materialer til flere buketter plukkes i marken og købes i Blomsterværkstedet. Du er også velkommen til at medbringe blomster fra din egen
have, og lære at binde med dem.

Der er sakse, tænger, ståltråd, bast, forklæder og limpistoler tilgængelige.

Data

Tirsdag d. 20. august fra kl. 18.00 til kl. 21.00, Mandag d. 9. september fra kl. 18.00 til kl. 21.00

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Indkøbskurv